Grindsted Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Grindsted Sogn. Et sogn i Grene Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Slavs Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Grindsted Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 9 oktober 1810 med Hejnsvig Sogn derefter med Grene Sogn I perioden 1822-32 igen med Hejnsvig Sogn

  • 15?? Oluf Simonsen
  • 15?? Mikkel . . .
  • 15?? Iver Pedersen
  • 15?? Thomas Nielsen
  • 1584 Thomas Olufsen
  • 15?? Niels Christensen Buch
  • 1599 Niels Sørensen
  • 1621 Mads Christensen Harboe
  • 1656 Cornelius Jørgensen el. Ibsen (Choren, Horen?)
  • 1670 Mikkel Ibsen
  • 1693 Jens Pedersen Murer
  • 1712 David Lauritsen Foss
  • 1728 Claus Mikkelsen Haagen
  • 1767 Christopher Sølling
  • 1784 Ove Kasbjerg
  • 1799 Niels Bagger Nissen
  • 1804 Søren Pedersen Bagge
  • 1811 Jens Carsten Frich Høhne
  • 1819 Jørgen Gottberg (Godberg) Sommer
  • 1832 Jens Henrik Brandt
  • 1837 Daniel Bøggild
  • 1840 Johan Sigismund Schmidt
  • 1850 Niels Mollerup Blach
  • 1859 Frederik Peter Christian Moth
  • 1864 Johan Johannes Ludvig Schjerner
  • 1871 Hans Jacob Julius Mygind
  • 1874 Emil Frederik Bøllemose

Følgende beskrivelse af Grindsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Grindsted Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Grene og Hejnsvig Sogn, Ø.-Horne Hrd. (Ansager og Ølgod S.), Ringkjøbing Amt (N.-Horne Hrd.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Kirken, noget østl., ligger c. 4 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Varde. De højtliggende, jævne Jorder med enkelte fremragende Bakker ere sandede og skarpsandede, med store Hedestrækninger (henved 1/2 af Arealet), som dog nu for en Del ere beplantede. Det er især Jorderne omkring den fra Ø. til V. løbende Grindsted Aa, som ere opdyrkede; her findes gode Enge, der ere fremkaldte eller forøgede ved de af Hedeselskabet anlagte Vandingskanaler (Grindsted K., Plagborg-Sønderby K., Plagborg-Grindsted K., Sønderby K., Modvig K., Horsbøl K., Jerrig-Eg K., Morsbøl-Eg K., Eg søndre og nordre K.). Mod V. ligge Engebjærg og Vejle Moser; den største er Sønderby Mose; paa Nord- og Nordvestgrænsen løbe Simmels Bæk og Urup Vesterbæk. Af Plantagerne nævnes: Eg Pl., 225 Td. Ld., anl. 1881, Morsbølhøj Pl., 79 Td. Ld., anl. 1887, Grindsted Pl., 907 Td. Ld., anl. 1889, Frodeslund Pl., 330 Td. Ld., anl. 1889, Sønder-Urup Pl., 115 Td. Ld., anl. 1893, Aageslund Pl., 100 Td. Ld., Morsbøl Pl., c. 60 Td. Ld., og en Del af Utoft Pl. (noget i Grene S.), 998 Td. Ld., anl. 1893. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Vejle, med Sidevej fra Grindsted til S.-Omme og Hejnsvig, og Grene-Grindsted Mergelbane (se S. 371).

Fladeindholdet 1901: 23,943 Td. Ld., hvoraf 2971 besaaede (deraf med Rug 1027, Byg 140, Havre 895, Boghvede 343, Bælgsæd 65, Spergel 78, Blands. til Modenh. 77, Grøntf. 32, Kartofler 214, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 3903, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1218, Have 62, Skov 1356, Moser og Kær 2866, Heder m. v. 11,270, Veje og Byggegr. 256, Vandareal m. m. 41 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste, 1784 Stkr. Hornkvæg (deraf 949 Køer), 1912 Faar, 550 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 193 Td.; 69 Selvejergde. med 149, 127 Huse med 42 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1227 (1801: 491, 1840: 554, 1860: 655, 1890: 955), boede i 213 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 63 levede af immat. Virksomhed, 716 af Jordbr., 72 af Industri, 25 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Grindsted (Grinsted; c. 1340: Grimsteth), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Privatskole, meteorol. Station, Missionshus („Pella“, opf. 1891), Epidemihus (opf. 1903, med 8 Senge, for c. 32,700 Kr., Arkitekt: N. Christoph Hansen), Apotek, Distriktslægebolig, praktiserende Læge, Sparekasse for G.-Grene Sogne (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 134,986 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9598 Kr., Antal af Konti 602), Andelsmejeri (Kildevæld), Mølle, Bageri, Købmandshdlr., Dampfarveri med Uldspinderi og Klædefabrik, Skotøjsfabrik, m. m., Kro, Markedsplads (Marked i Juni og Sept.), Landbohjem, Postkontor og Telefonst.; Sønderby; Modviggaarde, ved Landevejen; Horsbøl; Morsbøl, med Skole og Købmandshdl.; Loft, ved Landevejen; Jerrig (Jerig); Eg, ved Landevejen, med Mølle, Købmandshdl. og Kro; Urup (Nørre- og Sønder-U.); Dyvelsrække (Dybvadsrække); Nollund (Nørlund) med Skole; Grindsteddal (eller Dal); Utoft (Udtoft) med Plantørbolig og Mosestation; Hindum (Hinnum) med Skole og Mosestation. Tudsborg (Kragmose), Gde.; Vadbol, Gde.; Kjærbol, Gd.; Lamborg, Gd., med Skole (Vestre Skole); Plagborg, Gd.; m. m. I Grindsted Plantage er Plantørbolig og meteorol. Station.

Grindsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Andst m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 70 (vestre Del) og 71 (østre). Kirken tilhører en Privatmand.

Den lave, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkelofter, og et senere af Mursten tilbygget Vaabenhus mod S. De oprindl. Dele ere fra romansk Tid af huggen og raa Granit paa profileret Sokkel. Koret, der før har haft Apsis, er maaske tidligt ombygget. Over Syddøren en Tympanon med Christus og to Apostle; Nordd. er tilmuret. Altertavlen, skænk. 1740 af G. Lichtenberg, har et Billede af Nadveren med udsk. Figurer paa Siderne. Firkantet Granitdøbefont. Prædikestol fra 1626 i Renæssancestil. Udv. paa den jærnbeslaaede Kirkedør: 1652. Under Koret Begr. for Ejere af Urup. Der er fundet Rester af Kalkmalerier fra Midten af 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 4). Klokken hænger i en Stabel paa en Høj Ø. for Kirken.

Sønder-Urup er opstaaet af en Hovedgaard Urup, som ved Aar 1400 ejedes af Thomes Iversen Lange og vistnok derefter af hans Søn Oluf Thomesen og Sønnesøn Lage Olufsen, og derefter af sidstnævntes Børn Mogens og Oluf Lagesen og Alhed Lagesdatter, g. m. Henrik Wolstrup, hvilken sidste 1480 tog Vidne af Tørrild Herredsting, at hans Hustrus Broder Oluf Lagesen havde kendt sig, sin Søster og Thomes Iversens rette Arvinger at være Eneejere af U.; Fru Alhed ejede U. endnu 1501. Siden kom U. til en Slægt Norby (forskellig fra Hr. Søren Norbys Slægt), der før mærkelig nok synes at have beboet en lille fynsk Hovedgaard ogsaa af Navnet U. Det er denne sidste, ikke Gaarden i Grindsted Sogn, hvortil Peder Norby skrev sig 1546; men hans Brodersønner Detlef, Henrik og Peder Norby ejede 1583 det jydske U.; sidstn. blev halshugget 1595 for et begaaet Drab. Den næste Ejer var hans Søn Bendix Norby til Lunderup, der 1642 blev landflygtig som indblandet i Niels Arenfeldts Proces, men kom tilbage. Han blev ruineret under Krigen 1658-60 og efterlod U. (14 Td. H.) til sin Datter Dorthe, † 1696, g. m. Enevold Munk († 1681) og derefter med Christen Krabbe, † 1731 (2. g. m. Anne Dorthea Blome, † 1726), der ogsaa en Tid ejede Del i Mindstrup (se S. 368), og som 1689 gav Afkald paa U.’s Frihed. Sidstn. blev udkøbt af U. af Lars Andersen Møller, † 1738, g. m. Enevold Munks Sønnedatter Birgitte Sophie Munk; Møllers Datter bragte U. til sin Mand Jens Pedersen, † 1750, hvorefter U. ved Aukt. solgtes til Th. Hansen, hvis Familie længe ejede den. Gaarden, der har ligget ved den nordligste af Sønder-Urup Gaarde, har været omgiven af „Brandmur og brede Grave“ og har haft Taarne; den blev ødelagt i Krigen 1658-60. (Se J. Kierckebye, i Saml. t. j. Hist. III S. 411 flg.).

Gaarden Modvig ejedes 1687 af Enevold Munks Søn Peder Munk, † her 1705, derpaa af Enken Birgitte Sophie Krabbe, † her 1737. — Eg havde alt 1480 fælles Ejer med Urup, men beboedes 1586 af Jmfr. Maren Norby fra Urup og 1597 af hendes Broderdatter Magdalene Norby, g. m. Mogens Munk; de afstod da Eg til Christen Vind til Endrupholm, der 1601 afstod sine Ejendomme her til sin Broder Albert Vind. — Jørgen Kaas skrev sig 1657 til Utoft og Hinnumgaard. — Ved Nollund har der ligget to smaa Steder, „Nollund Kloster“; 1651 var „Kloster“ to Bol, som tilhørte Ribe Domkapitel.

Ved Grindsted er der fredlyst en Gruppe af 11 Gravhøje, ved Modvig 3 Høje.

Grindsted var oprindl. Anneks til Hejnsvig, indtil Grindsted blev Hovedsognet 1641; ved Reskr. af 30/11 1810 blev Hejnsvig Anneks til Vorbasse, medens Grene, der før havde været Anneks til Vorbasse, annekteredes til Grindsted. Fra 17/4 1822 til 12/10 1832 var Hejnsvig dog atter forenet med Grindsted-Grene, medens Vorbasse var forenet med Verst-Bække.


Eksterne Link