Slavs Herred

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
Slavs Herred
Herredsvåben

Slavs Herred er et herred i Ribe Amt. Det blev først oprettet i 1552. Tidligerre hørte de to nordlige sogne, Grene og Grindsted under Tørrild Herred i Jellingsyssel, og Hegnsvig- og Vorbassesogne under Jerlev Herred i Almindsyssel . Senere kom det først under Koldinghus Len, (i en kort periode fra 1584-1593 under Bygholm Len). Fra 1662 var det under Koldinghus Amt, fra 1796-1799 under Vejle Amt og derefter under Ribe Amt.

I herredet ligger følgende sogne:


Følgende beskrivelse af Slavs Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Slavs Herred, det nordøstligste i Amtet, begrænses mod V. af Ø.-Horne og Skads Hrdr., mod S. af Malt og Andst Hrdr. og mod Ø. og N. af Vejle Amt (Jerlev, Tørrild og Nørvang Hrdr.) og Ringkjøbing Amt (N.-Horne Hrd.). Størst Udstrækning er fra N. V. til S. Ø. over 4 1/4 Mil, fra V. til Ø. højest 3 Mil. Den nordl. Del hører til den jævne Sønder-Omme Flade, den sydl. er en Del af den bølgeformede, til Dels bakkede Hejnsvig-Hjerting Bakkeø, hvis højeste Punkt, Trindhøj, er 307 F., 96 M. Jorderne ere næsten overalt sandede og grusede med Sand og Al til Underlag og meget ufrugtbare, ogsaa paa Bakkeøen, hvor de faa lerede Jorder ere kolde, med udstrakte Heder, der før saa godt som helt have bedækket Herredet, men nu for en Del ere komne under Kultur. Af Vandløbene nævnes Grindsted Aa, der løber gennem den nordl. Del. Skov- og Plantagearealet er i alt 3273 Td. Ld. Det er Amtets og hele Landets ufrugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. 141 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. H). Efter Opgørelsen 1901 var Fladeindholdet 65,167 Td. Ld. 6,53 □ Mil, 360,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 474 Td., Folketallet 1/2 1901: 3858 (1801: 1478, 1840: 1817, 1860: 2477, 1890: 3539). Det er det daarligst befolkede Hrd. i hele Landet, c. 591 paa 1 □ Mil, 1070 paa 100 □ Km. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Andst og Malt Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Andst, Slavs og Jerlev Hrdr.’s Jurisdiktion og under Amtets 6. Forligskreds.

Slavs Hrd. er først oprettet ved kgl. Brev af 18/8 1552. Tidligere hørte de to nordl. Sogne, Grindsted og Grene, til Jellingsyssel (Torrild Hrd.), de to andre til Almindsyssel (Jerlev Hrd.). Senere hørte det under Koldinghus Len (1584-93 dog under Bygholm Len), og fra 1660 til Koldinghus Amt; se videre S. 650. At Herredet i sin Tid har haft store Skove, vidne mange Stednavne om.

Der er 1896 talt c. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun 5 Stengrave (alle i Vorbasse S.), Resten runde Gravhøje, for største Delen af den for den yngre Stenalder i Jyll. karakteristiske, lave Form. De allerfleste vare dog sløjfede eller mere eller mindre ødelagte; 1903 vare 17 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene Vorbasse (c. 265) og Hejnsvig (245).

Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 74 flg. — O. Nielsen, Hist. Efterretn. om S. Hrd., i D. Saml. III S. 289 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i S. Hrd., af J. Helms, 1874.