Kollerup Sogn (Thisted Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Kollerup Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Fjerritslev Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Han Herred (Thisted Amt).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skræm Sogn og fra 1823 med Hjortdal Sogn

  • 15?? Herman Splithof
  • 1552 Christen Nielsen
  • 1560 Laurits Jensen
  • 1617 Oluf Pedersen Aarhuus
  • 1641 Niels Andersen Aslov el. Asløv
  • 1672 Jens Jensen Bloch
  • 1721 Jens Jensen Bloch
  • 1738 Niels Hansen Kuur
  • 1750 Morten Alexandersen Nyboe
  • 1773 Josias Christiansen Holst
  • 1789 Jens Olsen Obel
  • 1794 Peter Rudolph Heide
  • 1812 Otto Frederik Lassen el. Lasson
  • 1823 Andreas Brahe Birch
  • 1828 Johan Jacob Kjeld Løchte
  • 1841 Theodor Regius Lerche Jørgensen
  • 1852 Frederik Vilhelm Lund
  • 1861 Niels Bo Vilhelm Schrader
  • 1874 Søren Schjøtt

Følgende beskrivelse af Kollerup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Kollerup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hjortdals, Hjørring Amt (Ø. Han-Hrd.), Kjettrup, Gjøttrup og Klim Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod S., ligger omtr. 5 1/4 Mil V. N. V. for Thisted og 2 Mil N. for Løgstør. De højtliggende og bakkede, af Hingelbjærg Høje opfyldte Jorder (højeste Punkt Nordbjærg, 265 F., 83 M.) ere skarpe og sandede med Kridt i Underlaget. En Del er opfyldt af Klit og Flyvesand. Mod N. ligger en Del af den 1884 anlagte Svinkløv Statsplantage, 1577 Td. Ld. (udvidet 1899). I den sydl. Del af Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Thisted og Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen; fra Fjerritslev gaar mod S. Landevejen til Aggersund.

Fladeindholdet 1896: 7546 Td. Ld., hvoraf 1508 besaaede (deraf med Rug 463, Byg 286, Havre 455, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 28, Grønf. 47, Kartofler 133, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1370, Høslæt, Brak, Eng m. m. 956, Have 17, Skov 26, ubevokset 15, Moser 105, Kær og Fælleder 400, Hegn 5, Heder 1608, Flyvesand 1352, Stenmarker m. v. 77, Veje og Byggegr. 101, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1065 Stkr. Hornkv. (deraf 587 Køer), 2127 Faar, 463 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 137 Td.; 42 Selvejergaarde med 110, 115 Huse med 25 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1005 (1801: 461, 1840: 568, 1860: 735, 1880: 898), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv: 86 levede af immat. Virksomh., 611 af Jordbr., 178 af Industri, 40 af Handel. 25 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kollerup med Kirke, Præstegd., Drenge- og Pigeskole samt Mølle; Fjerritslev (udt. Fjerslev), ved Landevejen, med Drenge- og Pigeskole, Realskole, Amtssygehus (opf. 1893-94, 18 Senge), Apotek, Distriktsdyrlægebolig, Fjerritslev Bank (opr. 1899), Missionshus (opf. 1896), Gæstgiveri, Afholdshjem, Jærnstøberi og Maskinfabrik, Uldspinderi, Teglværk, Købmandsforretn. osv., Markedsplads (3 Markeder, i Marts, Juli og Okt.), Jærnbane- og Telegrafstation, Postkontor og Sessionssted for Lægd 542-53; Brøndum; Borup; Andrup; Hingelbjærg (Vester-, Øster- og Sønder-H.). Aldrup og Dromshave (N.- og S.-), Gde. Vestergaard har 13 Td. Hrtk., 303 Td. Ld. (deraf 80 i Kjettrup S.), hvoraf 10 Eng, 28 Hede og Oredrev, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Desuden Aarupgd. (omtr. 9 Td. Hrtk.), Hingelbjærggd., Gravengaard, Pedersbæk, Grønnestrand, Gde., m. m.

Kollerup S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-Herredernes

Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 544. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel; Norddørens Form er bevaret; i Koret ere indmurede 4 Vinduesmonoliter og to Gravsten med Korsfigurer m. m. I den senere Middelalder tilføjedes det høje Taarn, med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset i gotisk Stil med Kamgavle, ligesom Koret ombyggedes og udvidedes, og Kirken blev overhvælvet. I Renæssancetiden opførtes den store, hvælvede Korsarm. Nyt Alterbillede (den forlorne Søn) af Anker Lund fra 1898; romansk Granitdøbefont; udskaaren Prædikestol fra 1599. Paa to af Stolene Henr. Gyldenstiernes og Mette Ruds Navne og Aarst. 1590. I Skibsgulvet Ligsten over Martin Block paa Aarup, † 1619, og Hustru. Den største Klokke er fra 15. Aarh. Et gotisk Skab fra Kirken findes i Nationalmuseet.

Aarupgaard blev 1542 skænket af Chr. III til en Peder Spegger. 1579 mageskiftede Kronen den til Henrik Gyldenstierne paa Aagaard.

Esge Bonde i Borup førte 1470 adeligt Vaaben.

Om et St. Jørgens Kapel i Kollerup (snarere dog i Kjettrup Sogn; formodentlig har det staaet i Forbindelse med St. Jørgens Kilde i Kjettrup S.) sluttedes 1474 det Forlig mellem Børglumbispen og Mourids Nielsen Gyldenstierne til Aagaard, at der skulde ansættes en Præst til at oppebære Folks Almisse og Gave (se D. Mag. 3. R. III S. 268 flg.).

Der er i Sognet fredlyst 19 Gravhøje (deribl. ved Hingelbjærg „Vilshøj“, „Møllehøj“, „Grandestavnshøj“ og „Dobbelhøj“, alle ret anselige) samt ved Brøndum og Kollerup 2 Dyssekamre.

Sognet har lidt meget af Sandflugt i 17. Aarh. (se bl. a. Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 257 flg.).


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Kollerup_Sogn_(Thisted_Amt)&oldid=6444"