Skræm Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skræm Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Han Herred (Hjørring Amt). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brovst Kommune (Nordjyllands Amt). I sognet ligger Skræm Kirke samt godset Aalegaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Kollerup Sogn og fra 1823 med Hjortdal Sogn

  • 15?? Herman Splithof
  • 1552 Christen Nielsen
  • 1560 Laurits Jensen
  • 1617 Oluf Pedersen Aarhuus
  • 1641 Niels Andersen Aslov el. Asløv
  • 1672 Jens Jensen Bloch
  • 1721 Jens Jensen Bloch
  • 1738 Niels Hansen Kuur
  • 1750 Morten Alexandersen Nyboe
  • 1773 Josias Christiansen Holst
  • 1789 Jens Olsen Obel
  • 1794 Peter Rudolph Heide
  • 1812 Otto Frederik Lassen el. Lasson
  • 1823 Andreas Brahe Birch
  • 1828 Johan Jacob Kjeld Løchte
  • 1841 Theodor Regius Lerche Jørgensen
  • 1852 Frederik Vilhelm Lund
  • 1861 Niels Bo Vilhelm Schrader
  • 1874 Søren Schjøtt

Følgende beskrivelse af Skræm Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skræm Sogn, Anneks til Haverslev, omgives af dette, Torslev, Svenstrup og Lerup Sogne, Thisted Amt (V. Han-Hrd.) og Bejstrup Sogn. Kirken, mod V., ligger 7 3/4 Mil S. V. for Hjørring og 1 3/4 Mil N. Ø. for Løgstør. De noget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt Morshøj, 191 F., 60 M.) ere i det hele sandede. En Del Skov (en Del af Andbjærg Plantage, i hvilken den nu næsten helt forsvundne Henrik Sø, Tinggaardens og Aalegaards Plantage). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Thisted og Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen.

Fladeindholdet 1898: 3449 Td. Ld., hvoraf 991 besaaede (deraf med Rug 241, Byg 133, Havre 352, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 71, Grøntf. 86, Kartofler 88, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 616, Høslæt, Brak, Eng m. m. 372, Haver 13, Skov 766, Moser 44, Kær og Fælleder 81, Hegn 38, Heder 474, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 508 Stk. Hornkvæg (deraf 294 Køer), 439 Faar, 243 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 13 Selvejergaarde med 55, 70 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 421 (1801: 228, 1840: 209, 1860: 262, 1880: 390), boede i 79 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 374 af Jordbr., 21 af Industri, 6 af Handel, 8 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Skræm med Kirke, Skole, Mølle og Købmandsforretn., Markedsplads ved Landevejen (Marked i Sept.), Sparekasse (opr. 15/3 1883; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 4145 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 52 Kr., Antal af Konti 189) og Jærnbanehpl. Aalegaard-Hede med Teglværk og Mølle, Hassig og Myager. Huse. Gaarde: Gundestrup (omtr. 10 Td. Hrtk.), Aalegaard (8 Td. Hrtk.), Horslev, Vestergd., Fruerbro, Tinggd. og Bisgd.

Skræm S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet og under 5. Udskrivningskr.’ 538. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand og Sognebeboerne.

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Af de oprindelige Vinduer kan eet endnu skimtes. Syddøren er tilmuret, Norddøren er udvidet i Bredde. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis overhvælvede Underrum har halvrund Bue ind til Skibet; ved 1840 blev Taarnets øverste Del nedrevet i Højde med Skibet og dettes Tag forlænget hen over den tilbagestaaende Del, over hvilken der 1870 opførtes et lille Klokkehus. Vaabenhuset er nyt. Altertavlen er bekostet 1679 af Thomas Pedersen i Aalegaard og Hustru Maren Hansdatter. Kalken er 1704 forbedret af Otte Marsvin og Fru Lene Marie Hovenbech. Anselige Alterstager af Malm, skænkede 1667 af ovennævnte Th. Pedersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Beg. af 19. Aarh.

Aalegaard (1475: Arlofgaard) tilhørte Bispen af Børglum, af hvis Lensmænd kendes Jep Nielsen 1449, Jep Andersen 1450, Jesper Lunov 1453 og 1496, Vogn Mortensen 1513. Ved Reformationen tilfaldt den Kronen, der gav Pantebrev derpaa til Jørgen Splid, 1560 til Jørgen v. Raade. Siden var den en fri Hovedgaard; 1635-40 skrev Anders Kaas sig til A., men 1662 var den (21 Td. Hrtk.) af Kronen pantsat til Henr. Rantzau til Aagaard, der maa være bleven Ejer af den, thi 1678 mageskiftede hans Brodersøn af s. Navn til Fru Anne Helv. Gyldenstierne, Jørgen Marsvins Enke, sin Arvepart i A. (7 Td. Hrtk.). Hendes Søn Otte Marsvin solgte 1699 Gaarden med Tiender (16 og 26 Td. Hrtk.) til Oberst Theodosius Levetzau, i hvis Slægt den saa var forenet med Oxholm til 1796, da de begge bleve solgte til S. Hillerup, der 1797 fik Bevill. til, at A. maatte beholde Hovedgaardstakst, efter at Godset var bortsolgt. Samtidig solgte han A. (16, 13 og 202 Td. Hrtk.) for 32,000 Rd. til Forpagter paa Rynkebvgaard Arent Rasmussen, der 1798 solgte Hovedparcellen (8 Td. Hrtk.) med 21 Td. Hrtk. Gods for 8000 Rd. til Forvalter A. Winther. Nu tilhører den Jak. Klein Hasselbalch.

Gundestrup ejedes af Jon Finlasson Scott, † 1713.

Foruden 3 Gravhøje er der ved Skræm fredlyst en henved 200 F. lang Langdysse med 3 Kamre, samt ved Gundestrup to mærkelige Jættestuer, hver indesluttet af en stenomkranset Jordhøj. Den ene Stue er dobbelt (Kamrets hele Længde 38 F., Gangene hver 18 F. l.), og til Kamrets Bagvæg er der føjet to Sidekamre. Ved den anden, betydelig mindre Jættestue er der føjet et lille Sidekammer til Hovedkamrets ene Ende.

Sognet var Anneks til Kollerup i V.-Han-Hrd., indtil det (ifl. Reskr. af 24/2 1862) 1885 blev Anneks til Haverslev.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Skræm_Sogn&oldid=6445"