Lendum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lendum Sogn, et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Hjørring Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Sognet ligger Lendum Kirke samt Hovedgården Lengsholm.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Torslev Sogn og indtil 1555 med Karup Sogn og Understed Sogn

  • 15?? Villads . . .
  • 1546 Isak . . .
  • 1555 Ole Nielsen Wittrup el. Wibtorp
  • 1590 Christen Vestesen el. Vitisen Ingberg
  • 16?? Niels . .
  • 16?? Jens Andersen
  • 1625 Christopher Frantsen
  • 1650 Hans Christophersen
  • 1653 Niels Mortensen Sulsted
  • 1667 Frederik Rasmussen Wilsbech
  • 1688 Peder Jensen Bloch
  • 1706 Eiler Henriksen Stampe
  • 1748 Jørgen Christopher Johansen Gleerup
  • 1792 Knud Schott Deichmann
  • 1823 Poul Mathias Schor
  • 1835 Poul Gottfred Wanning
  • 1852 Leonard Christian Fischer
  • 1862 Carl Martin Gustav Risom
  • 1865 Philip Petersen
  • 1876 Ludvig Marius Christian Wittrup


Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lendum Sogn, Anneks til Torslev i Dronninglund Hrd., omgives af dette (Torslev og Hørby S.), Gjerum, Skjærum og Hørmested Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Ugilt S.) og Børglum Hrd. (Taars S.). Kirken, noget nordl., ligger 2 Mil V. S. V. for Frederikshavn og 2 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Hjørring. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere for en Del lermuldede og ret frugtbare, i den vestl. Del mere sandede og til Dels dækkede af Hede (Lendum Hede). Paa en Del af Sydøstgrænsen løber Skjærum Aa.

Fladeindholdet 1896: 4661 Td. Ld., hvoraf 1695 besaaede (deraf med Rug 409, Byg 151, Havre 583, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 326, Grøntf. 46, Kartofler 53, andre Rodfr. 114), Afgræsn. 875, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1140, Haver 37, Skov 17, Moser 119, Kær og Fælleder 202, Hegn 5, Heder 378, Stenmarker 27, Veje og Byggegr. 156, Vandareal 10 Td. Kreaturhold 1898: 286 Heste, 1293 Stkr. Hornkv. (deraf 910 Køer), 731 Faar, 858 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 151 Td.; 48 Selvejergaarde med 122, 100 Huse med 29 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 962 (1801: 449, 1840: 644, 1860: 797, 1880: 908), boede i 172 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 733 af Jordbr., 6 af Gartneri, 114 af Industri, 18 af Handel, 1 af Skibsfart, 34 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Lendum med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1899), Sparekasse (opr. 9/4 1874; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 58,891 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 3532 Kr., Antal af Konti 307), Kro, Købmandsforretn. og Andelsmejeri. Bredmose, Gde. og Huse, med Skole; Stokbro, Huse, med Skole. Tornshede, Huse. Andre Saml. af Gde og Huse: Lendumbro, Burholt, Rødkjær, Hvidborg, Stenshede, Albæk, Milbæk, Foldsted, Ringsholt, Topholt, Løt, m. m. Hovedgaarden Lengsholm har 19 1/8 Td. Hrtk., 457 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 10 Mose, 10 Skov og Have, Resten Ager (en Mølle er nedlagt, et Teglværk er frasolgt).

Lendum S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.’s Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 480. Lægd. Kirken tilhører Kommunen.

Den uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. og er hovedsagelig opf. i Renæssancetiden af store, røde Mursten — dog tyde flere Ting, saasom den gamle Alterplade med Relikviegemme, der ligger som Tærskelsten ved Indgangen, og enkelte Granitkvadre i Murene, paa, at der tidligere har staaet en romansk Kirke (se ogsaa D. Atl. V. S. 271 om en Memorial fra 1631, hvori Kirken omtales som helt brøstfældig) —, men er senere undergaaet flere Ombygninger, den sidste 1895, da bl. a. Syd- og Østmuren ombyggedes, og der lagdes nyt Bjælkeloft. Vaabenhuset, der er samtidigt med Kirken, har før aabnet sig ind til Skibet med en bred, flad Bue, men nu er det adskilt ved en Mur, hvori en Dør. Altertavlen er i Barokstil med et Maleri (Korsfæstelsen) fra 1724 med Jørgen Billes og Ide Rodsteens Vaabener, hvilke ogsaa findes paa den smukke Alterskranke af Smedejærn fra 1728 og paa Pulpituret i Skibets Vestende. Kalk fra 1472 med Indskrift; anselige Alterstager, skænkede 1682 af Ove Budde og Else Kathrine Rodsteen. Romansk Granitdøbefont (fra den romanske Kirke?); Prædikestol i Renæssancestil fra 1640 med Knud Rodsteens og Else Vinds Vaabener og Navnetræk. Paa Korvæggen et udskaaret Krucifiks; Ligsten over Forpagter paa Lengsholm Laurids Krog, † 1768, og Hustru. Under Koret Begravelse for nogle af Lengsholms Ejere, deribl. ovennævnte Knud Rodsteen og Hustru samt Jørgen Bille og Hustru.

Lengsholm tilhørte 1465 og 1472 Jens Vognsen; 1475 var den delt paa flere Hænder; Mourids Nielsen Gyldenstierne, Bratze i Maigaard, Mikkel Lauridsen i Strandbygaard og Morten Nielsen (Vognsen) vare alle Parthavere, men kun sidstnævnte skrev sig til den, og den gik ogsaa i Arv til hans Søn Niels Mortensen, hvis Datter Sophie bragte den til sin Ægtefælle Markor Jensen (Rodsteen), og den gik saa i Arv til deres Efterkommere, nemlig Jens Markorsen, Markor Jensen, † 1598, Sønnen Knud Rodsteen, hvis Enke Else Vind 1662 afkøbte sin Søn Jens Rodsteen hans Part i L. Hun døde 1680 og havde ejet L. i Forening med sine Sønner Markor R., † 1671, og Fr. R., † 1674. Førstnævntes Datter Else Kathrine R. ægtede Ove Budde, der 1708 solgte Halvparten af L. (21 Td. Hrtk., 120 Td. Hrtk. Bøndergods) for 90 Rd. pr. Td. Hrtk. til Fr. Rodsteens Enke Fru Kirsten Beck, der 1695 havde afkøbt Fr. Jensen (Rodsteen) til Rubjærggaard 1/4 af L. Ove Budde boede siden (1732) paa Kringelmose, hvor han døde 1735. Kirsten efterlod L. til sin Datter Ide Rodsteen, g. m. Konferensr. og Stiftamtm. i Aalborg Jørgen Bille, † 1736; deres Datter Kirsten Birgitte Bille bragte den atter ved Giftermaal til Schack Vittinghof Greve Holck, † 1776, hvis Søn Burchard Georg Greve H. 1784 skødede L. (42 Td. Hrtk., 201 Td. Hrtk. Bøndergods og 12 Td. Hrtk. Tiender) for 25,550 Rd. til Peder Thodberg, der 1793 solgte den for 30,000 Rd. til Major Joh. Gottlieb von Penick, som 1803 afhændede den (39 Td. Hrtk., 201 Td. Hrtk. Bøndergods og 12 Td. Hrtk. Tiender) til Købmand Hillerup og Arent Rasmussen for 40,000 Rd., hvilken sidste 1804 udkøbte sin Medejer og 1805 solgte den til Branddirektør Kn. Bolwig, som 1830 solgte den for 5500 Rd. til Chr. Brønnum; denne afhændede den 1840 for 15,000 Rd. til Brødrene Schack og Lebrecht Eyber, hvilken sidste 1846 solgte den for 30,000 Rd. til J. F. Kähler, der kort før sin Død 1885 overdrog den til Søstersønnen, den nuv. Ejer, J. Fr. Hartz. — Hovedbygningen bestaar af 3 Længer i eet Stokv., opf. af røde Sten 1883; den tidligere Bygning var af Bindingsværk (1662: 3 Huse, hvoraf det ene i to Stokv.).

Jens Steen i Lendum nævnes 1462. — Paa Lille Mose i L. Sogn boede 1706 en adelig Jmfr. Margrethe Lunov.

Lendum hørte tidligere til Understed og Karup, men blev ved Klemmebr. af 1555 Anneks til Torslev.

Litt.: se under Hørmested S.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Lendum_Sogn&oldid=3636"