Torslev Sogn (Dronninglund Herred, Hjørring Amt)
Historisk info om Torslev Sogn, et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Frederikshavn Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Sæby Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). Indtil 1/10 2010 var Østervrå Kirkedistrikt en del af sognet. I sognet ligger Torslev Kirke. Herregården Hejselt og Hovedgården Ormholt samt gården Skavange.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Lendum Sogn og indtil 1555 med Hørby Sogn og Volstrup Sogn
- 1538 Niels Pedersen
- 1555 Ole Nielsen Wittrup el. Wibtorp
- 1590 Christen Vestesen el. Vitisen Ingberg
- 16?? Niels . .
- 16?? Jens Andersen
- 1625 Christopher Frantsen
- 1650 Hans Christophersen
- 1653 Niels Mortensen Sulsted
- 1667 Frederik Rasmussen Wilsbech
- 1688 Peder Jensen Bloch
- 1706 Eiler Henriksen Stampe
- 1748 Jørgen Christopher Johansen Gleerup
- 1792 Knud Schott Deichmann
- 1823 Poul Mathias Schor
- 1835 Poul Gottfred Wanning
- 1852 Leonard Christian Fischer
- 1862 Carl Martin Gustav Risom
- 1865 Philip Petersen
- 1876 Ludvig Marius Christian Wittrup
Følgende beskrivelse af Torslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Torslev Sogn omgives af Annekset Lendum i Horns Hrd. og Hørby og Skæve Sogne samt Børglum Hrd. (Jerslev og Taars S.). Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil V. N. V. for Sæby og 2 1/4 Mil S. V. for Frederikshavn. De især i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder ere for det meste sandede, enkelte Steder dog godt muldede og lerede. Lidt Skov (Fruerlund, Skrummerdals Bakker). I den sydl. Del løber Vorsaa, en Del af Østgrænsen dannes af Sæby Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Sæby til Hjørring.
Fladeindholdet 1896: 12,318 Td. Ld., hvoraf 4693 besaaede (deraf med Rug 1160, Byg 335, Havre 1615, Bælgsæd 3, Spergel 11, Frøavl 11, Blandsæd til Modenh. 1024, Grøntf. 51, Kartofler 155, andre Rodfr. 328), Afgræsn. 2585, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3136, Have 84, Skov 237, ubevokset 39, Moser 164, Kær og Fælleder 332, Hegn 19, Heder 739, Stenmarker 3, Veje og Byggegr. 263, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 761 Heste, 3317 Stkr. Hornkv. (deraf 2327 Køer), 1639 Faar, 2095 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 379 Td.; 102 Selvejergaarde med 323, 194 Huse med 56 Td. Hrtk. og 104 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2264 (1801: 933, 1840: 1223, 1860: 1828, 1880: 2125), boede i 411 Gaarde og Huse; Erhverv: 74 levede af immat. Virksomh., 1725 af Jordbrug, 224 af Industri, 26 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirksomh., 63 af deres Midler, og 88 vare under Fattigv.
I Sognet Torslev Kirke, enligt beliggende, med Præstegd. og Byerne: Vraa, ved Landevejen, med Kirke (den er opført 1900 i romansk Stil af røde Mursten paa en Granitsokkel med et lille Spir efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall, hvorefter Lendum Sogn skal fraskilles eller have resid. Kapellan), Baptistkirke (opf. 1896), Skole, Lægebolig, Dyrlægebolig, Kro, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Markedsplads (Marked i Marts og Okt.), Sparekasse (opr. 11/10 1879; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 109,504 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4742 Kr., Antal af Konti 417) og Postekspedition; Try (1435: Thryø) med Skole, Friskole og Missionshus (opf. 1896); Vang; Højstrup. Saml. af Gaarde: Gydeje, (1460: Gydinge), Tamstrup med Mølle, Thorshøj og Bjærgene, Huse, med Andelsmejeri, Købmandsforretn., Bageri, Haandværkere m. m. Ris Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 29 Lemmer). Fladbirk Skole; Skoven Skole. Paa Silkeborg Mark et Forsamlingshus (opf. 1889). Hovedgaarden Ormholt har omtr. 18 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 160 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Vand- og en Vejrmølle. Hovedgaarden Hejselt har 15 Td. Hrtk., omtr. 400 Td. Ld., hvoraf 80 Eng og Tørvemose, 60 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Teglværk. Andre Gaarde: Fjeldgd. med Mølle, Ravnsholt, Vraagd. med Vandmølle, Aalborggd., Krogen med Vandmølle, Tyrrestrup, Toften, Gd. og Huse, Søholt med Andelsmejeri, Rævmose med Mølle, Straden, Gde., Skavange, Vangkjær, Volsted, Elsthave, m. m.
Torslev S., en egen Sognekommune, hører under Dronninglund Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 452. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af huggen Granit paa en profileret Granitsokkel. Korgavlens øverste Parti er 1847 ommuret med Mursten. Enkelte af de oprindelige, romanske Vinduer ere bevarede. Norddøren og Syddøren, begge firkantede, ere tilmurede; Indgangen er gennem Taarnet. Dette, der i 1852 er bleven gjort noget lavere, er forneden opført i Middelalderens Slutn. af huggen Kamp, foroven af Mursten. I en til den vestre Taarnmur føjet Støttepille findes den murede Opgang til Taarnet. Samtidig med at Taarnet gjordes lavere, blev et Vaabenhus, mod S., nedrevet. Kirken har fladt Bræddeloft; den oprindl. Granitkorbue er bevaret; Taarnrummet med bred Spidsbue ind til Skibet er overhvælvet og ved en Mur delt i to Afdelinger, af hvilke den vestl. benyttes som Vaabenhus. Altertavlen (Jesus i Getsemane) er malet 1860 af A. Schiøtt (den ældre, fortræffeligt udskaarne og velbevarede Tavle i gotisk Stil, paa Skibets Nordvæg, har i Midtfeltet Fremstilling af Gudfader med den korsfæstede samt St. Anna, Maria og St. Katharina, paa Sidefløjene de tolv Apostle). Lille romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra 1586 med Indskr. Olaus Nicolai Wibistorp. Den øverste Kirkestol har Lindenovernes Vaaben og Bogstaverne B. L. I Skibet et godt udskaaret Krucifiks og et Epitafium over Generalauditør K. N. Bornemann til Ormholt, † 1796.
Ormholt (Vormholt) tilhørte midt i 15. Aarh. en Adelsmand Anders Thomesen, hvis Enke mageskiftede den til Bispen i Børglum; 1464 skrev dog en Adelsmand Mogens Henriksen sig til O. Den tilfaldt ved Reformationen Kronen, men ejedes 1552 og 1574 af Fru Helvig Gøye og blev 1683 af Friherre Jens Juel solgt til Forpagter paa Dybvad Søren Pedersen Kjærulf (13 Td. Hrtk.), hvis Enke Anne Jespersdatter Hegelund 1707 afhændede en Halvpart i O. (10 Td. Hrtk.) til sin Søn Henrik Sørensen Kjærulf, der 1710 solgte den til sin Svoger Mag. Henr. Klein, Præst i Jerslev, der siden udkøbte sine andre Medarvinger og 1733 ved Auktion solgte O. med Gods (20 og 220 Td. Hrtk.) for 7900 Rd. til Forpagter paa Gjettrup Henr. Kjeldsen, † 1755, hvis Enke Karen Hansdatter døde 1765, hvorefter Arvingerne solgte deres Part i O. med Tiender og Gods (20, 52 og 263 Td. Hrtk.) til deres Broder og Svoger Kjeld Nicolaus Bornemann, † 1796 som Generalauditør, hvorefter den (20, 59 og 279 Td. Hrtk.) 1797 blev købt paa Auktion for 41,000 Rd. af Jørgen og Severin Gleerup. Senere har den været ejet af Schørring, Kaas og Sognepræst til Torslev-Lendum Knud Schott Deichmann († 1823), hvis Enke solgte den 1827 til H. Chr. Bruun, hvis Søn L. D. Bruun, den nuv. Ejer, overtog den 1872 efter Moderen for 47,000 Rd. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af to Bindingsværksbygninger i 1 Stokv., er opf. 1854 af Grundmur med Kviste og takkede Gavle.
Heiselt nævnes 1435. Den tilhørte 1599 Mogens Andersen (Vognsen), 1616 hans Enke Fru Karen Hvas, 1652 en Gertrud Clausdatter, 1662 (da den kun kaldtes en stor Bondegaard) Henr. Rantzau, omtr. 1670 Fr. Rodsteen, 1682 dennes Enke Kirsten Beck, hendes Datter Ide Rodsteen, † 1725, g. m. Konferensr. Jørgen Bille, † 1736, deres Datter Christine Birgitte Bille, g. m. Schack Vittinghof Greve Holck (1755 kaldes H. for Hovedgaard), der 1740 solgte H. (17 og 101 Td. Hrtk.) til Lars Broerholt, † 1750. Enken Johanne Rafn ægtede 1752 Niels Iversen fra Burholt, der 1787 ved Auktion solgte H. (20 og 110 Td. Hrtk.) for 15,000 Rd. til Severin Benzon von Deden († 1817). Senere har den været ejet af Familien Pape, under hvem en Del af Godset blev bortsolgt; H. selv blev solgt 1888 til Hartz, der 1893 mageskiftede den til V. Jensen, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er gammel, opf. af Munkesten i 1 Stokv. (Se L. Røjkjær, Noget om Hovedgaarden H., i Saml. til j. Hist. X S. 265 flg.).
Skavange hed 1494 Skattewange og tilhørte Børglum Kloster; 1525 skrives Niels Torlufsen Basse til S., men har vel kun haft Gaarden i Forlening, thi 1559 blev den af Kronen mageskiftet til Jens Markorsen Rodsteen, hvorefter den kom til hans Søn Markor R., hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Axel Urne, der 1634 solgte den og en anden Gaard „Torslevdal“ m. m. til sin Søster Jfr. Anne Urne, som ægtede Enevold Seefeld, der 1635 solgte disse Gaarde til Malte Sehested.
Elsthave er vel den „Ølshave“, hvortil Niels Henriksen Krag skrev sig 1638. Vangkjær nævnes 1568 og tilhørte da Bjørn Kaas. — I Torslev boede 1467 en Adelsmand af Slægten Prip.
Paa Ris Fattiggaards Mark har der ligget en stor Gravplads med næsten 100 Gravhøje af forskellig Form, runde, aflange eller trekantede og ofte stenindhegnede; omtr. Halvdelen er undersøgt. Gravpladsen tilhører den senere Jærnalder og turde snarest indeholde Ligene af Svenskere eller Normænd.
Torslev hørte vistnok til Volstrup indtil 1555, da Lendum blev Anneks til T.
Litt.: L. Røjkjær, Skovene i T. Sogn i 17. Aarh., Saml. til j. Hist. X S. 273 flg.
Eksterne Link
- Sogneportalen
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger