Tiset Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tiset Sogn et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Tiset Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1873 fælles med Viby Sogn

  • 1577 Andreas Skriver
  • 1578 Morten Andresen Hæde
  • 1621 Jens Lauritsen Mariager
  • 1665 Christen Jensen Wibye
  • 1686 Lyder el. Lydich Jensen Lassen
  • 1699 Bernt Caspersen Suhr
  • 1709 Niels Hansen Heyde
  • 1738 Mathias Christian Jessen
  • 1749 Hans Cai Pedersen Lagesen
  • 1756 Ole Danielsen Winther
  • 1765 Christen Nielsen Stauning
  • 1778 Peder Aaboe Müller
  • 1792 Niels Wormslev
  • 1820 Jens Kragballe Mehl
  • 1830 Jacob Steenberg
  • 1865 Christian Georg Høst Brammer
  • 1873 Harald Ludvig Petersen


Følgende beskrivelse af Tiset Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tiset Sogn omgives af Koldt, Tranbjærg, Maarslet, Malling, Tulstrup og Astrup Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Vitved og Blegind S.), fra hvilket det skilles ved Aarhus Aa og Stilling-Solbjærg Sø (se S. 177), af hvilken en lille Del hører til Sognet. Kirken, noget vestl., ligger 1 3/4 Mil S. V. for Aarhus. De mere jævne end bakkede Jorder (Mandshoved, 282 F., 88,5 M.) ere lerede og sandmuldede. Ravnholt Skov, Ingerslev Sk., Tingskov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Horsens.

Fladeindholdet 1896: 3092 Td. Ld., hvoraf 1739 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 290, Byg 373, Havre 615, Bælgsæd 4, Blands. til Modenhed 95, Grøntf. 64, Kartofler 23, andre Rodfr. 244), Afgræsn. 426, Høslæt, Brak, Eng m. m. 708, Have 35, Skov 75, Moser 18, Kær 11, Hegn 13, Stenmarker m. v. 4, Veje og Byggegr. 63 Td. Kreaturhold 1898: 307 Heste, 1380 Stkr. Hornkvæg (deraf 838 Køer), 429 Faar, 1024 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 312 Td.; 88 Selvejergde. med 271, 144 Huse med 41 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1042 (1801: 467, 1840: 835, 1860: 994, 1890: 1051), boede i 232 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 748 af Jordbr., 9 af Fiskeri, 131 af Industri, 23 af Handel, 63 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tiset (146S: Tiiswith, 1524: Tiiswedt), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. og Skole; Ravnholt med Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 112,516 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,812 Kr., Antal af Konti 328) og Kro (Tingskov Kro); Ingerslev (1347: Ynghesløff, 1519: Ingesløff) med Skole; Battrup (1484: Bartrop) med Skole; Solbjærg med Kro; Tander. Mustrup, Gde. Ingerslev Vandmølle. Aldrup, Mølle og Andelsmejeri.

Tiset S., en egen Sognekommune, hører under Ning Hrd.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 238. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken (maaske gammel Herredskirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, der er bevaret, har Tympanon med Løvefigurer og Løvværk. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Senere, vistnok i Renæssancetiden, tilføjedes Taarn, med Pyramidetag, og Vaabenhus, begge af Granitkvadre, mulig fra en nedbrudt romansk Kirke; Taarnets hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Ny Altertavle med et Maleri, Jesus og Marie Magdalene. Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Gulvet to udslidte Ligsten.

Paa Ingerslev Mark skal der ifl. Præsteindberetn. af 1623 have ligget et Slot Trælborg, hvis Sted endnu dengang kendtes (Traditionen viser endnu Stedet); 1203 nævnes Aarhusbispens Gaard „Threlthorp“, formodentlig denne. — Efter s. Præsteberetn. har der ved Ravnholt været en hellig Kilde, Mariekilde, i hvilken unge Piger skulde bade sig og derefter tilbede Jmfr. Marie. — I Tingskov skal der have staaet et Tinghus, som senere flyttedes til Marselisborg.

Sognet, der 1594 og endnu paa D. Atl.’s Tid undertiden kaldtes “Tising“, var Anneks til Viby (se S. 144), indtil det ved Reskr. af 7/6 1873 blev et eget Pastorat.


Eksterne Link