Viby Sogn (Aarhus Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Viby Sogn et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Viby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1873 fælles med Tiset Sogn

  • 1577 Andreas Skriver
  • 1578 Morten Andresen Hæde
  • 1621 Jens Lauritsen Mariager
  • 1665 Christen Jensen Wibye
  • 1686 Lyder el. Lydich Jensen Lassen
  • 1699 Bernt Caspersen Suhr
  • 1709 Niels Hansen Heyde
  • 1738 Mathias Christian Jessen
  • 1749 Hans Cai Pedersen Lagesen
  • 1756 Ole Danielsen Winther
  • 1765 Christen Nielsen Stauning
  • 1778 Peder Aaboe Müller
  • 1792 Niels Wormslev
  • 1820 Jens Kragballe Mehl
  • 1830 Jacob Steenberg
  • 1865 Christian Georg Høst Brammer
  • 1873 Carl Emil Gede

Følgende beskrivelse af Viby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Viby Sogn, hvoraf Dele ere indlemmede i Aarhus 1874 og 1899, omgives af Aarhus Købstadsjorder, Holme, Tranbjærg og Koldt Sogne samt Hasle Hrd. (Aaby S.), fra hvilket det skilles ved noget af Brabrand Sø (se S. 111) og Aarhus Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1/2 Mil S. V. for Aarhus. De mod S. og V. højtliggende, dels bakkede, dels jævne Jorder ere afvekslende sandede og lerblandede med Underlag af Grus og Ler. En Del Skov (Højsk., m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Aarhus til Horsens og Skanderborg samt den østjydske Længdebane, Hads-Ning Hrdr.’s Banen og Aarhus-Hammel Banen.

Fladeindholdet 1896: 2842 Td. Ld. (efter den S. 8 nævnte Indlemmelse formindsket med omtr. 900 Td. Ld.), hvoraf 1387 besaaede (deraf med Hvede 44, Rug 202, Byg 287, Havre 521, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenhed 93, Grøntf. 46, Kartofler 23, andre Rodfr. 157, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 299, Høslæt, Brak, Eng m. m. 646, Have 65, Skov 345, Moser 21, Kær 10, Hegn 10, Stenmarker 3, Veje og Byggegrunde 54 Td. Kreaturhold 1898: 256 Heste, 895 Stkr. Hornkv. (deraf 675 Køer), 257 Faar, 493 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 247 Td.; 51 Selvejergde. med 228, 77 Huse med 19 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 880 — efter de 900 Td. Ld. Indlemmelse i Aarhus 1899 — (1801: 411, 1840: 623, 1860: 855, 1890: 1389), boede i 158 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 130 levede af immat. Virksomh., 442 af Jordbr., 19 af Fiskeri, 383 af Industri, 76 af Handel, 7 af Skibsf., 256 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Viby (i Vald. Jrdb.: Withby) — hvoraf den nordl. Del kaldes „Nordby“, den sydl. „Viby-Terp“ (1248: Wiueterp) —, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Fattiggaard (opr. 1884 paa Viby-Terp Mark, Plads for 30 Lemmer), Skole, „Sichar“, Hjem for faldne Kvinder (opr. af Diakonissestiftelsen, indviet 11/11 1898), Sparekasse (opr. 1867; 31/3 1900 var Sparernes Tilgodeh. 37,184 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 277, Antal af Konti 147), Kalk- og Teglværk, Træskofabrik, 2 Jærnbane- og Telegrafstationer (Hammelbanens kaldes „Viby-Nord-St.“). Viby-Mark, Gde. og Huse. Vibygaard.

Efter Indlemmelsen 1899 ligge bl. a. flg. Lokaliteter paa Aarhus Købstadsjorder: Hovedgaarden Marselisborg (se S. 8), Gaardent Louisenhøj og Frederiksminde, Skovriderboligen Louisenlund, Traktørstedet Fiskerhuset, Magdalene Mølle og Frederikshøj Kro.

Viby S., en egen Sognekommune siden 1/1 1868, hører under Ning Hrd.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 241. Lægd. Kirken tilhører Sognekommunen.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, flere Vinduer (tilm.) og Syddøren ere bevarede, Norddøren tilmuret. Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger; Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælving. Samtidig tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet samt Pyramidetag med Kviste, og Vaabenhuset, af Munkesten. Taarnet, der har været 10 Al. højere, men styrtede ned i Slutn. af 18. Aarh., er 1785 genopf. af Baron Gersdorff. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont.

Marselisborg hed tidligere Havreballegaard og tilhørte i katolsk Tid Aarhus Bispestol. Ved Reformat. kom den til Kronen og lagdes som Ladegaard under Aarhusgd. (den katolske Bispegd. i Aarhus By, se S. 39), indtil den 1661 afhændedes til Handelsmd. Gabriel Marselis; den var da meget medtaget af de svenskes og Polakkernes Plyndringer. Hans Søn Constantin M. fik 1680 Havreballegd. og Gods ophøjet til et Baroni, der efter hans barnløse Død (1699) tilfaldt Chr. V, som skænkede det til sin Søn Generaladmiral Ulr. Chr. Gyldenløve, efter hvis barnløse Død 1719 det gik over til hans Brodersøn Gehejmerd. Grev Fr. Danneskjold-Samsøe. Da ogsaa denne døde uden Sønner 1770, faldt Baroniet tilbage til Kongen, der 1772 forlenede det til Chr. R. Ph. Baron Gersdorff, † 1800 (Faderen, Baron, Stiftamtmand Niels G., † 1748, havde 1733 af Kongen faaet Ekspektance paa Lenet, naar det hjemfaldt til Kronen), efter hvem det gik over til Broderen Nic. Max G., † 1802; under Sønnen, russ. Generallieutn. C. C. N. G. († 1813) blev Baroniet 1805 substitueret med en Fideikommiskapital og M. solgt til Fr. J. Chr. Güldencrone til Vilhelmsborg, † 1824, hvorpaa russisk Oberst Gersdorff købte den 1825 for 50,000 Rd. Sølv og 1832 solgte den til H. Rothe til Aggersvold og Justitsr. C. P. R. Ingerslev, † 1864, hvilken sidste alene overtog den 1835 for 55,000 Rd. Sølvværdi og 65,000 Rd. rede Sølv; Sønnen, senere Indenrigsminister, H. P. I., † 1896, afhændede den kort før sin Død til Aarhus for 1,200,000 Kr. (se S. 8). — Hovedbygningen, der ligger smukt i Nordkanten af Ladegaardsskov, er uanselig, af Grundmur i 1 Stokv.; den er udlejet til den S. 15 nævnte Latinskole (hvortil der ogsaa er opf. en Sidebygn.).

I Præsteindberetningen af 1623 fortælles, at der fordum i Viby har været en Herregaard Kongsgaard, og at der paa Gaarden har været to Jomfruer, som der lod bygge et Kapel, til hvilket de holdt en Munk, Broder Marckor, som sang Messen for dem i Kapellet; Gaarden laa S. for Viby Kirke (til hvilken der skal have været Løngang), og dens „Grundvold gives endnu noget til Kende, naar man pløjer paa samme Sted“ (se D. Saml. 2. R. VI S. 152). Mulig er det paa denne Kongsgaard — hvor Vald. I 1176 havde Møde med Prins Magnus Eriksen —, at Hellig Niels har været Befalingsmand. Kongsgaarden har ligget paa en lille Bakke og sikkert været omgiven paa alle Sider af Grave og naturligt Vandløb; paa Pladsen er der i Slutn. af 19. Aarh. opbrudt Fundamenter af Granit og Munkesten ligesom ogsaa Rester af en Brolægning. — Ved Kysten mellem Marselisborg og Wallensteins Skanse er der en St. Nicolai Kilde, der alt omtales i Hellig Niels’ Levnedsbeskrivelse fra Beg. af 14. Aarh. og ogsaa i ovennævnte Præsteberetn. fra 1623 („til Kilden har Halte og Krøblinge begivet sig og der kastet deres Krykker og tilbedt St. Nicolaus og straks toet sig i Kilden“). Paa Viby Mark er der en Kilde, omkring hvilken der er optaget en Del Skeletter.

I Viby blev der 1857 oprettet en Folkehøjskole af Politikeren Lars Bjørnbak († 1878), for hvem der ved Skolen 1880 rejstes en Mindestøtte; Skolen blev nedlagt 1899.

Viby har før haft Tiset til Anneks (s. d.); ved Kongebrev af 12/11 1660 henlagdes de to Sogne til Domsognet i Aarhus.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Viby_Sogn_(Aarhus_Amt)&oldid=7771"