Samsø Herred
Historisk info om Samsø Herred Samsø har altid, i kirkelig henseende, hørt under Skanderborg Provsti, Aarhus Stift, og derfor er kirkebøgerne placeret under Skanderborg Amt.
I verdslig henseende har Samsø hørt under først Kalundborg Len, fra 1662 Kalundborg Amt og senere igen Holbæk Amt. Derfor ses folketællingerne placeret under Holbæk Amt
Sogne i Samsø Herred
Følgende beskrivelse af Samsø Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Samsø ligger i den sydvestlige Del af Kattegat mellem Sjælland, Fyn og Jylland (omtr. 21/8 Mil fra Refsnæs, 2¼ Mil fra Fynshoved, 2¾ Mil fra Kals Nakke ved Indløbet til Horsens Fjord og 11/3 Mil fra Helgenæs; til Kalundborg er der omtr. 4¼, til Aarhus 3¾ Mil), mellem 55° 46′ og 56° n. Br. og mellem 1° 54′ og 2° 3′ v. L. for Kbh. Øen har en fra S. til N. langstrakt og i sin nordl. Del meget uregelmæssig Form. Fra Sydspidsen, Ljushage (Lyshage), til Issehoved mod Nord er der omtr. 3½ Mil; den største Bredde er næppe 1¼ Mil. Den bestaar af en større sydlig Del Sønderlandet, og en mindre nordlig, Nordlandet, der forbindes ved en for det meste kun 1/8 Mil bred med Naaletræer beplantet Landtange (Nordby-Hede). Mellem den sydl. og nordl. Del skære to Bugter ind: paa Østkysten Stavnsfjord (eller Østerfjord), der mod N. afsluttes af Halvøen Langøre og mod Ø. (her kaldet Besser Fjord) skilles fra Havet ved det mod N. udskydende, omtr. 1 Mil lange, men ganske smalle Besser Rev, og som er opfyldt af mange Smaaøer, som Hjortholm, Mejlsholm, Yderste Holm, Hundsholm, Egholm, Sværm og Eskholm; paa Vestkysten den store halvmaaneformede Bugt, hvis sydl. Del kaldes Sælvig, medens den mod Nord gaar under Navnet Maarup Vig. Henved ½ Mil N. for Besser Revs Nordspids, Havnehage, ligger den lille Ø Kyholm og Ø. for den Øerne Lindholm, Vejrø og Bosserne, alle benyttede til Græsning. Øen er ikke særlig høj, men dens Kyster have til Dels bratte Skrænter, og Landet er for det meste bakket. Sydlandet har særlig i Midten og mod S. Ø. en Del spredte Bakkepartier med Højdepunkter paa 100 F. og derover; højeste Punkt er Dyret ved Onsbjærg (med en af Generalstabens trigonometriske Stationer), 157 F., 49 M.; men særlig Nordlandet er opfyldt af Bakkekæder, der med bratte Sider og dybe Længdedale strække sig fra S. til N.; ogsaa enkelte Tværdale med meget smukke Partier løbe ned til Havet. Fra Højdepunkterne, som Ballebjærg, 204 F., 64 M., og Annebjærg, 165 F., 52 M., er der vid Udsigt over de omliggende Farvande og til Sjællands, Fyns og Jyllands Kyster. I det hele minder Naturen mere om et jydsk end om et sjællandsk Landskab. Øen har ingen Søer og Aaløb; paa Sønderlandet er der nogle Render („Sørender“), der føre Vandet ud til Havet og sikkert ere Rester af tidligere Vandløb. Den sydl. og østl. Del have de bedste Jorder, idet Leret her er det overvejende, medens den vestl. Del og især Nordlandet have mere sandede Jorder. Med Hensyn til Frugtbarheden staar Øen noget under Gennemsnittet i Holbæk Amt, idet der i Gennemsnit gaar hen ved 12½ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Naar undtages Brattingsborg Skov paa Sydkysten, er Øen næsten helt blottet for Skov. Ved Matrikuleringen var Øens Fladeindhold ansat til 20,102 Td. Ld. (2,01 □ Mil, 110,7 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 1616 Td. Folketallet var 1/2 1890: 6475 (1801: 4049, 1840: 5246, 1860: 5875, 1880: 6599). I gejstlig Henseende danner Samsø tillige med Øen Tunø (under Aarhus Amt) eet Provsti under Aarhus Stift. I verdslig-administrativ Henseende hører det under Holbæk Amt, Samsø Birks Jurisdiktion (sammen med Tunø), Holbæk Amtstue- og Samsø Lægedistrikt (Tranebjærg), 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr., med særlig Valgsted i Onsbjærg, samt Amtets 6. Forligskreds. Øen udgør et eget Branddirektorat (med Tunø) og et eget Toldforvalterdistrikt.
Om Samsøs økonomiske Forhold gives her følgende nærmere Oplysninger: Af det 16/7 1888 ansatte Fladeindhold: 20,102 Td. Ld., vare 9742 Td. besaaede (deraf med Hvede 352, Rug 2036, Havre 2708, Byg 2650, Ærter og Vikker 129, Blandsæd til Modenhed 332, til Grøntfoder 388, Kartofler 470, andre Rodfrugter 545, Raps 103, andre Handelsplanter 12, Spergel og Lupiner 13), medens der henlaa til Afgræsning 3028, Høslæt, Brak, Eng m. m. 4787, Have 187, Skov 679, Moser og Kær 149, Heder 855, Flyvesand 70, udyrkede Strækninger 240, Byggegr. 128, Veje, Vandareal m. m. 237 Td. Kreaturholdet var 15/7 1893: 1515 Heste, 7030 Stkr. Hornkv. (deraf 4375 Køer), 5810 Faar, 3306 Svin og 22 Geder. Jordbrug er selvfølgelig Øens vigtigste Erhverv; af Befolkningen 1890 levede 3453 af Jordbrug, og dens vigtigste Udførselsartikler ere Byg og Kartofler, hvilke sidste have Ry for deres Godhed, samt Kvæg og Kvægavisprodukter. Handel og Skibsfart (1890 levede 230 af Handel, 160 af Skibsfart) fremmes ved 4 gode Havne: Langøre ved Stavnsfjord, Maarup, ved Vestkysten af Nordlandet, Ballen, paa Øst- og Kolby Kaas paa Vestkysten af Sønderlandet (desuden Sælvigbroen, se S. 532). De 3 første have fælles Indtægter og Udgifter og bestyres under eet af en Havnekommission, som bestaar af Birkedommeren (Formand), Toldforvalteren, Grevskabets Godsforvalter samt 4 af Sogneraadene paa 4 Aar valgte Mænd; Kolby Kaas ejes af et Aktieselskab (se for øvrigt under de enkelte Havne). Øen har desuden Telegraf (Stationer i Tranebjærg og Nordby), Telefonselskab (med Forbindelse til næsten alle Byerne), 1 Bank og 2 Sparekasser. Større handlende findes næsten i alle Byerne, dog særlig i Tranebjærg. Industrien er ikke meget stor ; af større Anlæg findes 3 Ølbryggerier, 1 Jærnstøberi og Maskinværksted, 1 Teglværk, 1 Dampfarveri og 2 Uldspinderier (1890 levede 1306 af Industri og Haandværk). Husfliden, som før har været betydelig (Vadmel, Hvergarn, Lærred), er aftaget meget; dog synes den atter i de senere Aar at være i Opkomst. Ogsaa Fiskeriet, som tidligere har afgivet en Del Fortjeneste (især Sild), er svundet meget ind (1890 levede 104 af Fiskeri).
Af vigtigere fremmede Varer, der fortoldedes ved Toldstedet 1895, nævnes: Bomulds- og Linnedgarn 468 Pd., Vin 451 Pd., Humle 608 Td., Stenkul 940 Clstr., Tømmer og Træ 424 Clstr. Fra indenlandske Steder tilførtes desuden en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet 1050 Td. Byg og 4393 Td. Kartofler; til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes 552 Td. Hvede, 518 Td. Rug, 6014 Td. Byg, 71 Td. Havre, 4 Td. Malt, 296 Td. Raps, 6839 Td. Kartofler, 11,765 Pd. Græsfrø, 150 Pd. Flæsk, 47,173 Pd. Ost, 2208 Td. Smør, 24,029 Snese Æg, 166 Heste, 1083 Stkr. Hornkv., 6435 Svin, 1607 Faar og 13,721 Pd. Huder og Skind. — Ved Udg. af 1895 var der hjemmehørende 27 Fartøjer og maalte Baade med i alt 344 Tons; desuden 2 ikke maalte Baade. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 36 Skibe med 2558, for Udgaaende 44 Skibe med 352 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 768 og udgik 369 Skibe med henholdsvis 5811 og 2264 T. Gods. De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 6357 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 20 Kr. (omtr. 466 Kr. mere end i 1894).
Samsø har ifølge ældgamle Sagn været Skuepladsen for Kampen mellem Angantyr og hans 11 Brødre imod Hjalmar og Ørvarodd, og senere Sagn have haft travlt med at paavise Stedet for denne Heltekamp, saaledes ved Blafferholm (Barfredsholm) paa Øens Sydside; Angantyrs Høj vises endog tre Steder, ved Bisgaard, ved Nordby og i Brattingsborg Fredskov; en „Ørvarodds Høj“ er i nyere Tid forsvunden. At Øen i alt Fald har været beboet allerede ved Oldtidens Begyndelse, er der mange Vidnesbyrd om. Der er to Steder paa Øen fundet Køkkenmøddinger, og af Stenaldersgrave kendes henved 25, deraf omtr. Halvdelen Jættestuer. Spredt over hele Sønderlandet, mest dog langs Kysten, er der endvidere talt omtr. 125 Gravhøje, af hvilke flere nu ere forstyrrede. Mange ere ved Foden omsatte med Stenkredse og hidrøre fra Broncealderen. Paa Nordlandet kendes derimod næppe nogen Gravhøj. At Øen ogsaa for en stor Del i Oldtiden — og langt op i vor Tid — har været bedækket med Skov, ses af Moserne og af mange Stednavne, ligesom ogsaa Sagaerne berette derom; ogsaa ved man, at Samsø var udlagt til Vildtbane for Kongerne. — I Middelalderen hørte Samsø til Kronen. Aar 1253 overdrog Christoffer I Samsø (med Endelave) til Albrecht af Braunschweig som Pant for Kongens Løfte paa Als; men da dette Løfte vistnok aldrig blev indfriet, har vel Albrecht beholdt Øen; i alt Fald ved man, at Samsø blev lovet som Livgeding til Albrechts Datter Mechtild, da der 1278 aftaltes et Ægteskab mellem hende og en af Erik Glippings Sønner, et Ægteskab, som dog aldrig kom i Stand. Af Albrechts Efterkommere skal Øen være solgt til den holstenske Greve Gert. I Beg. af 14. Aarh. var øen dog atter under Kronen; thi 1307 gav Erik Menved den tillige med Kalundborg, som fra den Tid vist for det meste var forenet med Samsø, til sin Broder Christoffer (se S. 393), der senere som Konge overdrog den til Knud Porse. Under Valdemar Atterdag kom den atter ind under Kronen, men maa igen være bleven skilt fra den, thi 1407 indløste Dronning Margrethe den fra Biskop Bo i Aarhus, og fra den Tid, i alt Fald før 1424, er den lagt ind under Kalundborg Len. Efter Roskildefreden 1658 fik Rigshofmester Joachim Gersdorff († 1661) Kalundborg Len som Erstatning for sit tabte Len Bornholm, og etter at han under den nye Tingenes Orden var bleven Rigens Drost, tilskødede Kongen 80/1 1661 ham Samsø (dengang anslaaet til 1051 Td. Hrtk. foruden Kongsgaarden Søllemarksgaard, det nuv. Brattingsborg). Hans Arvinger, deribl. Jørgen Bielke, skødede Samsø 18/3 1674 til Griffenfeld for 23,000 Rd. og Aakjær i Jylland, (ved den kgl. Stadf. paa Skødet fik Griffenfeld Bevilling til at oprette Hoved- og Ladegaarde paa øen). Efter Griffenfelds Fald blev atter Samsø inddraget hvorpaa Chr. V skænkede den til Sophie Amalie Moth og 31/12 1677 oprettede den til Grevskab, som gik over til hendes Efterkommere, Familien Danneskjold-Samsøe (oprettet ved Pat. af 4/5 1695), der nedstammer fra hendes Søn Chr. Gyldenløve i hans andet Ægteskab med Dorothea Krag. — Grevskabet Samsøe, der indtil Midten af 19. Aarh. indbefattede næsten hele Øen, men hvoraf nu en stor Del er overgaaet til Arvefæste, har af Hrtk. af alle Slags omtr. 868 Td., hvoraf fri Jord under Hovedgaardene Brattingsborg og Bisgaard samt Avlsgaardene Hjalmarsgaard, Vestborggaard, Vadstrup og Sannholm omtr. 265 Td., Skovskyld omtr. 1 Td., Bøndergods omtr. 92 Td. (væsentligst Huslodder), Kirke- og Kongetiende 510 Td.; i Fideikommiskapitaler omtr. 1,100,000 Kr. foruden Bankaktier til Beløb af 10,800 Kr. Nuv. Besidder er Hofjægermester C. F. Greve Danneskjold-Samsøe.
Det er ikke alene i fysisk, men ogsaa i etnografisk Henseende, at Samsø mere bringer Tanken hen paa Jylland end paa Sjælland. Sproget er en Blanding af sjællandsk, fynsk og jydsk med det sidste som Hovedbestanddel. Og ligesom der inden for Øens Grænser er Forskel paa Nord- og Sønderlandet (de have vist oprindelig endog været to Øer, idet der paa Tangens smalleste Sted, ved Kanhave, er Spor af en Kanal, som fordum skal have været sejlbar), er der ogsaa Forskel paa Samsingerne i de to Dele baade i Dialekt og Udseende, og Slægterne paa begge Sider af Tangen indgaa for det meste kun Giftermaal inden for deres eget Omraade. En Særegenhed ved Samsøs Landsbyer ere deres sammentrængte Bebyggelse, der dog, efter at Jorderne ere solgte til Arvefæste, taber sig for en Del.
I gejstl. Henseende har Samsø altid hørt til Aarhus Stift. I verdsl. Henseende hørte det i Middelalderen til det jydske Aabosyssel; senere kom det som alt nævnt ind under Kalundborg Len; 1660–71 dannede det sammen med Arts og Skippinge Herreder Kalundborg Amt (se videre S. 371).
Litt.: Th. Kingo, Samsøes korte Beskr. (paa Vers), Kbh. 1675. — J. P. Resen, Descriptio et Illustratio Samsoæ, Hafn. 1675 (Prøve af hans „Danske Atl.“). — L. Thura, Omstændelig og tilforladelig Beskr. af Øen S., Kbh. 1758 (Prøve af hans paatænkte „Danske Atl.“). — E. C. Werlauff og R. Nyerup, Hist.-antiqv. Beskr. over Øen S. indtil Aaret 1675, i Antiqv. Ann. I, Kbh. 1812. — P. Michelsen, Beskr. over Øen S., Kbh. 1851, med et Anhang af Sønnen Th. Michelsen, Aarhus 1882. — G. N. L. Hansteen, Om den Samsøiske Øgruppes geognost. Forhold, i Forhandlinger ved de skandin. Naturforskeres 5. Møde, Kbh. 1849. — –m., Samsø, i D. Maanedsskr. 1864 II, S. 466. — C. Engelhardt, Arkæolog. Undersøgelse af S. 1874, i „Fædrelandet“ 7/4 1875. — G. Schleisner, S. og dens Befolkning, Kbh. 1891. — I Nationalmuseet findes i Manuskr. en Beskr. over S. af J. H. Larsen. — Indberetn. til Nationalmuseet om antikvar. Undersøgelser paa S., af C. Engelhardt og Magn. Petersen, 1874.
Se også
Herreder i Danmark
